Da jeg havde afsluttet min gymnasiale uddannelse i Danmark, besluttede jeg mig for at læse til handelsøkonom. Uddannelsen så spændende ud og indeholdte et obligatorisk praktikophold på hele otte måneder. Jeg var meget opsat på dette praktikophold, og ville bare gerne ud på arbejdsmarkedet efter mange år på skolebænken.
Da det blev tid til at finde praktikpladser, valgte de fleste af mine medstuderende den sikre løsning og fandt en lokal virksomhed. Eftersom jeg boede i en forholdsvis lille by, blev jeg draget af idéen om et praktikophold i udlandet. Et tropisk sted med sol året rundt og lækre drinks inden for en armslængde så snart det blev fyraften.
Jeg havde tre valgmuligheder for et praktikophold i udlandet. Det første var Spanien, som lød ganske udmærket hvis jeg skal være ærlig. Det næste valg var Vietnam. Nu nærmer vi os noget, tænkte jeg for mig selv. Men så blev Bulgarien præsenteret for mig som den nye destination. Kun en enkelt studerende var taget afsted før mig, og det var grund nok for mig til at jeg valgte netop denne destination.
Uden meget viden om landet, pakkede jeg min kuffert og besluttede mig for at tilbringe de næste otte måneder i Sofia, hovedstaden i Bulgarien. Da praktikopholdet endte følte jeg slet ikke at jeg var færdig med Bulgarien. Jeg besluttede derfor at blive, og bor nu i Sofia på mit tredje år.
Bulgarien er bestemt ikke landet med palmetræerne og de lækre drinks jeg havde i tankerne, men har overrasket mig positivt på flere måder. Her er tre af de største overraskelser jeg oplevede i starten, og som jeg holder mest af den dag idag.
1. Maden
Jeg vidste intet om det bulgarske køkken da jeg flyttede herned, men jeg fandt hurtigt ud af at bulgarerne holder af disse tre ting når det kommer til et måltid—kød, grøntsager og ost.
Jeg var overvældet da jeg første gang satte fod i en traditionel bulgarsk restaurant, eller “mehana” som de kalder det. Menuen var proppet med 50-60 forskellige retter. Hvis du synes det er svært at vælge hvilken film du vil se på Netflix, så skulle du prøve at vælge en hovedret på en bulgarsk restaurant.
Det er er meget normalt at starte ud med en salat—og vi snakker ikke en lille salat. Disse salater kunne være en hovedret i sig selv. Dernæst kommer hovedretten, typisk bestående af kød i alle mulige former og størrelser, mest svinekød og kylling. Jeg kan godt lide at de bruger alt på dyret—kyllingelever og ko tunge er helt almindelige måltider her! Alt er dejligt krydret og der som regel nok til at brødføde en lille landsby.
Lad os ikke glemme osten. Bulgarer kan putte ost på alt—og jeg mener alt! Den bulgarske hvide ost ligner meget den feta vi kender fra Grækenland, og man kan bestille det på stort set alt— salater, kartofler og jeg kunne blive ved.
Jeg har lært at elske den bulgarske mad og tager endda mig selv i at bestille ko tunge en gang imellem, for det smager simpelthen så godt. Jeg er desuden også ret sikker på at jeg har spist mere salat på et år i Bulgarien end jeg gjorde hele mit liv i Danmark.
2. Vinen
Hvis nogen havde tilbudt mig en flaske bulgarsk rødvin for et par år siden, havde jeg pænt takket nej. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi koblet Østeuropa og vin sammen. Derfor blev bulgarsk vin med sikkerhed det der overraskede mig mest.
En af mine venner ville ud og se på et par vingårde på landet for to år siden, og spurgte om ikke jeg ville med. Mine forventninger var ikke særlig høje, men jeg opdagede hurtigt, til min store overraskelse, at vingårdene ikke bare var en eller anden baghave, som jeg havde forestillet mig. De var smukke bygninger med professionelle faciliteter i skønne omgivelser omringet af bjerge.
Vi startede med et besøg på Villa Melnik, som ved første øjekast lignede et kæmpe stort palæ jeg nemt kunne se mig selv bo i. Men så snart vi kom indenfor opdagede vi at hele produktionen foregik under jorden. Vi smagte så meget vin vi kunne få fat i og måtte også købe et par kasser med hjem.
Vores næste besøg var lidt mere specielt og foregik på Orbelus Vingård, som laver økologiske vine. Hele bygningen var formet som en gigantisk vintønde, og vi var heldige nok til at deltage i vinsmagningen mens vi nød udsigten over vinmarkerne.
3. Naturen
Jeg elskede at have naturen i nærheden da jeg boede I Danmark, for det gav mig muligheden for at tage en pause fra bylivet en gang imellem. Heldigvis for mig er Bulgarien fyldt med storslåede bjerge, floder og vandreruter.
Da jeg flyttede til Sofia, var jeg bange for at mine følgende otte måneder ville blive tilbragt langt væk fra frisk luft og smukke skove. Jeg kunne ikke have taget mere fejl. Det viste sig, at der var et helt bjerg lige ved siden af Sofia—Vitosha. Jeg kunne gå ud af min hoveddør og være i en højde af 1800 meter på mindre end 45 minutter.
Vitosha er stadig mit favoritsted at tage hen, når jeg vil undgå larmen fra storbyen og bare rense mit sind.
Bulgarien overraskede mig på mange måder, og maden, vinen og naturen er kun nogle af de ting jeg faldt for. Har du oplevet et kulturschock? Del din historie i kommentarerne nedenfor.
This is so true!